Ole Pedersen har 25 års jubilæum

Ole Pedersen har 25 års jubilæum

29.01.18

Vores sælger Ole Pedersen har 25 års jubilæum i Faaborg Bil-Center torsdag d. 1. februar 2018.

Egentlig startede det hele meget før, nemlig tilbage i 80´erne, hvor Ole 2 gange var i erhvervspraktik i Faaborg Bil-Center. Erhvervspraktikken gik så godt, at Ole fik stillet en læreplads i udsigt efter endt 10. klasse. Og sådan blev det, Ole startede som arbejdsdreng, hvorefter den stod på 3,5 års læretid som mekaniker. Efterfølgende arbejdede han som svend i flere år, afbrudt af forskellige udfordringer udenfor huset, men vendte hver gang tilbage til Faaborg Bil-Center.

I 1993 blev Ole ansat i en kombinations stilling, som halv bilsælger og halv mekaniker. Planen var, at når der ikke var noget at lave i salg, skulle han hoppe i kedeldragten for at bistå på værkstedet. Kedeldragten blev ikke slidt op, faktisk kom den aldrig i brug.

Bilsalget var det, som fangede Ole. En sjov branche, hvor ikke 2 dage eller år er ens. Konstante nye udfordringer og nye kunder man møder på sin vej. Over de seneste 25 år har han haft fornøjelsen af at handle med de samme kunder flere gange ”Det er dejligt med trofaste kunder, som kan huske en” siger Ole.

I Faaborg Bil-Center har Ole flere kollegaer, som har været ansat i næsten lige så mange år som ham og endda en, der nærmer sig 40 års jubilæum. ”Faaborg Bil-Center har altid været en rigtig god arbejdsplads, og det skyldes ikke mindst den gode atmosfære og nogle rigtige gode kollegaer” siger Ole.

”Det er en fornøjelse at være vidne til en kollega, som er så passioneret for sit arbejde og brænder for at give kunderne en god oplevelse” siger Anders Ø. Engelbreth, direktør i Faaborg Bil-Center ApS. Den gode oplevelse og tiden til kunderne fremstår tydeligt, når kunderne er på besøg ved Faaborg Bil-Center, mange skal ind og hilse på Ole og fortælle en historie. Ole husker hver og en kunde og tager sig tid til at snakke med hver enkelt.

Jeg håber, at Ole tager 25 år mere i salgsafdelingen og fortsætter sit gode arbejde med at gøre hver enkelt bilhandel unik for den enkelte og give en tilbagevendende god oplevelse, for det er det, som vi kan ved Faaborg Bil-Center. Vi har tid til at give en ekstra god service og gøre et besøg ved os noget særligt” siger Anders Ø. Engelbreth.

Oles jubilæum fejres ved en uformel reception for kunder, forretningspartnere, venner og familie, torsdag d. 1. februar 2018 fra kl. 14-17. Receptionen finder sted i bilcentrets udstillingslokaler, hvor der vil blive serveret en let anretning.